fredag den 9. december 2011

Søndag i Belfast

Her er de sidste billeder fra Belfast. Søndag dryssede jeg rundt i byen med Heikki og Lars. Vi gik på markeder og gik en lang tur langs havnen.

Crown Bar. Rigtig flot pub som ligger lige over for Europa Hotel og busstationen. Båsene er udstyrret med ringeklokker, så man ikke selv behøver at bevæge sig op i baren efter sine pints
Pubbene er eftersigende bygget af de samme italienere (tror jeg) som var i byen for at bygge en kirke. For at forbedre Crown Bar lidt, lånte håndværkerne lidt byggematerialer fra kirken.
På Crown Bar mødte jeg helt tilfældigt en meget, meget fyld irsk mand. I ved, sådan en man normalt beder om at smutte, men ham her havde altså en historie lidt ud over det sædvanlige. Jeg må nok lige advare; det er altså ikke en rar historie det her. Den omhandler lidt af de uhyrligheder der er foregået i Belfast. Nu er I advaret, og hvis I ikke vil vide mere, så hop videre til billederne.
Men manden her blev født i 1964 i det katolske område af Østbelfast. Da han var ni år gammel så han han sine søstre blive voldtaget af protestanter (om det var soldater fra den britiske hær kunne jeg ikke finde ud af. Han var lidt usammenhængende i sin fortælling). Da han blev ældre tror jeg han blev medlem af IRA. Han fortalte i hvert fald om geværer og bomber, og om hvordan Europa Hotel (der i mange år var det eneste 5-stjernede hotel i Belfast) ikke kan bombes længere. Det er blevet bombet så mange gange, at det nu er helt bombesikkert.
År senere tog han til Spanien, mødte en kvinde og fik en søn med hende. De tog tilbage til Irland, hvor han blev anholdt og smidt i fængsel kort tid efter sin hjemkost. "Hvorfor?" fik jeg indskudt spurgt. Fordi han havde dræbt den mand, der havde voldtaget hans søstre...
Hvor mange år han tilbragte i fængsel, ved jeg ikke, men historien fortsatte med at hans kæreste og søn blev dræbt i et trafikuheld i 1999 og nogle år senere gik han konkurs med sit firma.
Hvordan sådan en mand stadig kan stå oprejst, forstår jeg ikke. Men det der gjorde størst indtryk på mig, var da han sluttede af med at sige, at hans hånd var fremstrakt mod protestanterne. Alt han ville have var en undskyldning og så var han villig til at komme videre. Han var ikke vred, men ville bare gerne have at Belfast igen skulle blive et fredeligt sted.

I det her værelser sov vi 12 personer. Tror ikke brandmyndigheder havde været forbi fornyligt...
Den her jakke blev solgt på et marked. Kan ikke helt se hvordan den er kommet til Belfast?
I store dele af Belfast må man ikke drikke alkohol på gaden. Bøderne for det svinger mellem £100 og £500.
Drivhus á la det i Botanisk Have
Samson og Goliath. Kraner, der efterhånden er blevet bymærker i stil med den lille havfrue. De er begge fra omkring 1970 og stadig i brug
 Belfast var i mange år, indtil 1920'erne, kendt for sit skibsbyggeri. Blandt andet blev Titanic bygget her, og derfor kan man nu på havnen gå ad Titanic-ruten.

Lige her i vandet blev Titanic bygget. Bassinet kunne drænes for vand, hvilket vist tog 11 timer.
I den her hal blev tegninger til Titanic og dens søstreskibe tegnet.
Indgangen til Harland & Wolffs bygninger, som var firmaet bag Titanic

Ingen kommentarer:

Send en kommentar