Fernandos Enke

Foto fra Jyllands-Posten

Måske sidder der én eller to og synes, at det er mega mærkeligt at jeg har valgt at kalde min blog for Fernandos Enke. Det er det måske også, men altså noget skulle bloggen jo hedde, og mange vil nok kunne nikke genkendende til, at jeg har visse ligheder med Enkefru Fernando Møhge fra Matador (én af verdens bedste tv-serier). Så som en hommage til Enkefru Møhge og hendes grå atlaskes, er bloggen opkaldt efter hende.

Og lad mig da bare indskyde, at jeg jo er regerende borgmester af Matador-spillet...

Foto fra Scanpix

NUIM

Hvor er det så egentlig lige præcis, at jeg skal hen på udveksling?
Jeg skal læse på National University of Ireland, Maynooth, som, sjovt nok, ligger i byen Maynooth. I daglig tale bliver det forkortet til NUIM.
Maynooth ligger ikke så langt fra Dublin. Måske lidt i stil med forholdet mellem København og Trekroner. Jeg skal også bo i Maynooth, som, har jeg indtryk af, er en udpræget universitetsby. Dens primære grundlag er de studerende, som udover studerende fra NUIM også kommer fra St. Patrick's College, hvilket er et præsteseminar, der ligger ved siden af NUIM. Og nej, jeg har endnu ikke et sted at bo. Det kan jeg først arrangere, når jeg er derovre.

Én uge

I dag er der en uge til, at jeg forlader Danmark til fordel for Irland. Derfor tænkte jeg, at det nu var på sin plads med en ordentlig introduktion til min blog ”Fernandos Enke”. Bloggen er et nyt medie for mig. Tidligere har jeg jo haft rejselogs, men nu syntes jeg, at jeg ville prøve noget andet. Desuden har jeg manglet et sted at gøre af mine billeder. Er lidt inde i en fase – lidt ligesom Scarlett Johansson fortæller om i ”Lost in Translation”*: ” I tried taking pictures, but they were so mediocre. I guess every girl goes through a photography phase. You know, horses... taking pictures of your feet.” Men min fase er altså stadig i gang, og derfor må I trækkes mine middelmådige billeder – men de næste fire måneder bliver det jo middelmådige billeder fra Irland, hvilket må gore dem bare lidt interessante.

Under alle omstændigheder, så velkommen til! Jeg håber I vil læse lidt med her mens jeg er væk, og meget gerne kommentere på indlæggene. Så føles det måske ikke som om I er helt så langt væk.

Som sagt er der en uge til at jeg rejser. Lørdag morgen flyver jeg til Dublin sammen med mine forældre, der bliver indtil fredag. D. 14. september starter jeg på universitetet med intro for de udvekslingsstuderende og d. 19. september starter undervisningen. Og til jul – er jeg hjemme igen. Det bliver short, but sweet – og jeg glæder mig. Lige nu render jeg rundt og pakker sammen. Flytter ud af min lejlighed og hjem til mine forældre i morgen.

Nu må tiden bare gerne gå. Synes det har virket så langt væk og uvirkeligt, men nu er det jo lige om lidt!?....


* Jeg håber I kan tilgive mig for, at jeg nogle gange ikke helt kan styre mine filmreferencer. Sig endelig til, hvis det bliver for meget.

Korsika IV

Voilà! Sidste omgang billeder fra Korsika. Vil tilbage. Har.brug.for.mere.sol.

I toget til Algajola faldt vi i snak med sød, dansk familie, som fortalte os om en vandretur, der lige lød som noget vi kunne klare. Turen gik fra Ile Rousse by til en lille bjerglandsby, der hedder San Antonino. De havde gået turen op på 2,5-3 timer, hvilket vist egentlig også var hvad vi endte med at gøre det på - inkl. foto- og vandpauser samt forvirring takket være dårlige kort og manglende skiltning.

Afsted kl. 8.00 i 29 graders varme.

Mûre. Det lærte vi af en flink, ældre fransk mand vi slog følge med.

Vi fejrede ankomsten til San Antonino med glas citronjuice.

I San Antonino skulle vi prøve noget mere af det lokale sprøjt. Corsicola svarer til en flad Harboe cola. Øllen Pietra var egentlig ok, men ikke noget jeg længes efter.

  

Se ørnen.

Aftensmad i Ile Rousse. Værs'go! Med øjne og det hele...

Ile Rousse by night

Tidlig morgen fra vores altan

Au revoir Ile Rousse og vores elskede hotel.

 Det var en dejlig, dejlig uge. Men virkeligheden venter. I går var der præcis tre uger til Irland. Glæder mig, men lykken bremses lidt af papirarbejde = legatsøgning, forsikring osv., osv. Men snart sidder jeg i flyveren og så er besværet glemt.

Korsika III

Fra Ile Rousse går der et tog ca. fem gange om dagen, som kører til Calvi, der er den største by i nærheden. Undervejs stopper den i en række småbyer, blandt andet Algajola, som vi havde læst os til skulle være et godt sted at snorkle. I Turen Går Til Korsika anbefaler de at snorkle i den nordlige ende af bugten. Så et godt råd: stå af stoppet inden Algajola. Ellers bliver det en meget lang gåtur på stranden for at komme til den nordlige ende...
Angående kvaliteten af snorklingen var jeg lidt skuffet. Min sidste snorkling oplevelse var selvfølgelig også i Malaysia, men der var altså ikke meget at se udover sand, søpindsvin og nogle enkelte fisk. Faktisk fandt vi ud af det var mere spændende at snorkle lige nedenfor vores hotel (hvor undervandsbillederne fra sidste indlæg også er fra). Der så vi, udover det sædvanlige, også den klamme ål, søanemoner og en goble af en art. Den blev jeg også lidt bange for...

Var SÅ klar til at udfordre vandet.

Petanque-klubbens sted. Åbenbart var der hviledag.

Limunata. Forestil dig en flad, tynd sportssodavand, så ved du hvordan Limunata smager.

Bare et ekstra bevis på, at vi begge gav den gas i vandet. Billedet af mig er i øvrigt taget oppe fra vores altan.

Vores dejlige altan. Hvor solopgangen kunne nydes om morgen og hvor der kunne køles ned om eftermiddagen.

Billedet er venligst udlånt af Anne.

Billedet er venligst udlånt af Anne.

Korsika II

Her er anden omgang med billeder fra Korsika. Både Anne og jeg erhvervede os spejlreflekskameraer for et års tid siden, men er begge stadig über-novicer i feltet, så ud af de i alt 600-700 billeder vi sammenlagt tog, er måske 200 af dem brugbare (det er måske endda lidt højt sat!?). Her hos Fernandos Enke ser I selvfølgelig kun det bedste - og denne gang er det blandt andet fra den dag, der var pianobar på hotellet. Hvilken fest det var - eller... den var næsten slut, da vi endelig nåede hjem efter mad og det traditionelle besøg hos isbutikken. Vi kunne høre tonerne af Shakiras "Waka waka" udført på keyboard og saxofon, da vi nærmede os hotellet og misandten om der ikke var gang i dansegulvet. Vi satte os til rette med et par (velsprittede) mojitos til lyden af Lionel Richies "Hello" (se i øvrigt den episke video til sangen her) og nød aftenen inden vi vaklede op i seng.

Solnedgang

Uhmm! God is. Det blev hurtigt en tradition at smutte forbi "La Glacier" efter aftensmad.

Beachpillow til den nette sum af 7 euro. Købte den på dag to. Ved ikke hvad vi egentlig gjorde dag et? Billedet er venligst udlånt af Anne.

Kan I se ålen? Ville gerne hurtigt op af vandet efter jeg så den.

Anne til venstre. Betina til højre. Living on the Edge - Livet på kanten. Fik aldrig Anne til at dykke med snorklen på.

Korsika I

Dette bliver første af fire indlæg med billeder fra Annes og min tur til Korsika. En deeeeejlig uge vi havde. Der er så skønt. Kan varmt anbefale det!*
Billederne her i første indlæg er fra den første dag, hvor vi var i Nice samt den første halvanden dag på Korsika.

Lidt om vores rejse derned: Vi valgte ikke at rejse med et rejseselskab. Mest fordi deres afrejser ikke passede med vores skema, men også lidt for udfordringens skyld. Så vi bookede fly retur til Nice med Norwegian, og fra Nice sejlede vi til Korsika. Færgen ligger til i Ile Rousse, hvor vi skulle bo. Vores hotel lå faktisk i bogstaveligste forstand lige ved færgelejet. Sejlturen tog mellem fem og otte timer - afhængigt af hvilken færge man sejler med. Vi bestilte færgebilletterne gennem siden www.directferries.dk. Smaddernemt!

Desværre passede fly og færge ikke særligt godt sammen, hvilket betød, at vi havde 10-11 timer at slå ihjel i Nice inden vi skulle sejle. For os gik tiden uden problemer; vi afleverede vores kufferter i en baggageboks på togstationen i Nice og tullede ellers rundt og så på byen.

Stranden i Nice. En liggestol kan lejes for 15-20 euro. Pr. stk.

Vores hotel i Ile Rousse - nok det med den bedste beliggenhed

Mens vi ventede på at hotellet åbnede (vi ankom kl. 6) havde vi denne vidunderlige udsigt

For 20 euro morgenmad. Alle pengene værd. Savner stadig hotellets morgenmadsbuffet...

På marked i Ile Rousse

* Anbefalingen sker med det forbehold, at der kan være/er sproglige udfordringer forbundet med Korsika. Men de fleste kunne mere engelsk end vi kunne fransk (ikke at det siger specielt meget...), så kombineret med lidt tegnsprog og smil, gik det over al forventning.