I fredags var jeg i lufthavnen og hente Susanne. Vi går waaaay back, som man siger. Tror måske vi har kendt hinanden siden vi var 4-5 år gamle, og det var simpelthen så hyggeligt at have hende på besøg. Jeg er rigtig glad for at hun fik set lidt af min verden herovre og mødt et par af de mennesker jeg omgås.
Weekenden blev brugt på lidt af hvert - men mest mad. Endelig en der ikke havde noget imod at bruge lidt ekstra penge på at gå ud og spise. Det blev til italiensk, indisk, japansk og irsk (dvs. pub-mad). Mums! Mit madhjerte har været lykkelig lige siden.
Dog blev hun hevet med ud at hike om lørdagen. Med Rovers tog vi til Wicklow Mountains for at gå langs Wicklow Way og bestige Djouce. Desværre var vejret ikke med os; det var tåget, det blæste og så regnede det desværre det meste af tiden. Jeg syntes nu alligevel det var en god tur. Kan godt lide når naturen viser sig fra sin tarvelige side. Billeder fra turen kommer i morgen.
Tak for besøget, Sus! Og rugbrødet. Og lakridserne. Mmmm... Piratos.... Blue Jeans...
Søndag var vi i Dublin. Jeg ville prøve sushi Irish-style og efter en hurtig søgning på Google faldt valget på Yamamori Sushi (38/39 Lower Ormond Quay, Dublin 1).
Vi endte med at give Yamamori *** (3 ud af 6 stjerner). Sushien fejlede ingenting, men den var ikke rigtig spændende, MEN det største problem var, at rullerne ikke var rullet tæt(?) nok. Dvs. risene faldt fra hinanden hvis man dyppede for længe i soyaen. Det trak altså gevaldigt ned. Men Yamamori har et stort menukort, med masser af spændende ting udover sushi, så kunne godt forestille mig at komme tilbage. Tror vi endte med at slippe lige under €40.
Om aftenen, Sus' sidste aften i Irland, var det tid til at prøve den lokale cuisine. Jeg syntes Sus skulle opleve at være på pub. Så vi gik hen til (Merete, hold nu fast!) Caulfields. En af Maynooths fem-seks pubber. Caulfields var indtil i søndags den eneste jeg ikke havde besøgt. Hos Caulfields, som er
meget lokal - altså ingen studerende - spiser man heldigvis ikke i selve pubben. De har en restaurant bagved hvor der er lidt mere ro. Vi bestilte lasagne, og traditionen tro fulgte der pomfritter (eller chips, som de kalder det her) med. Og salat, hvilket altid som minimum betyder coleslaw.
Bagefter gik vi ind i selve pubben og mængede os med de lokale. Sus skulle prøve Guinness, og udtalte efterfølgende: "Det var slet ikke så slemt, som jeg troede." Sejt!
|
Af hjertet, TAK! |