Det er ved at være noget tid siden jeg har givet lyd om min gøren og laden. Men lige om hjørnet venter study week (læseferie), og forhåbentlig får jeg lidt mere luft i programmet.
Men siden sidst har jeg haft besøg hjemmefra. Susanne var på besøg fra fredag til mandag morgen. Såååå skønt med besøg! Det var helt befriende at tale dansk igen - til gengæld lider mit engelsk lidt under det nu... Derudover har jeg været travlt beskæftiget med et essay der skulle afleveres i morges. Det blev færdigt - kl. 00.30 i nat. Sådan arbejder jeg bare bedst. Men lad os se om min underviser er enig...
 |
Sådan ser det ud når der skrives essays |
I mandags var den helt gal her i Irland. Det regnede... høhø... det gør det jo tit (men faktisk ikke så meget som jeg havde troet), men i mandags regnede det altså - hele dagen. Og det var altså mere end de irske kloakker kunne klare - og flere steder i Dublin var der oversvømmelser. Tror ikke helt det kan måle sig med oversvømmelserne i København i juli, men for irerne er det vildt nok. Og som en af mine undervisere sagde til mig: Når Dublin bliver ramt, bliver hele landet lammet. Desværre døde to personer pga. oversvømmelserne.
 |
Billede fra The Hibernia Times |
 |
Billede fra Irish Times |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar