mandag den 5. september 2011

Ma-Noot

I dag var vi ude at se universitetet. Og byen udtales ikke Mayyyyynoooothhh, som jeg ellers har kaldt det, men nærmere Ma-noot. Eller Má Naud, som det hedder på gælisk. Der er så hyggeligt - både på campus og i byen. Selvom der ikke sker så meget, glæder mig til at få en hverdag derude.

Toget endte i Sliiiigooo eller Sligeach


Jeg var forbi universitetets Residence Office for at få hjælp til at finde et sted at bo, og desværre bekræftede de mine bange anelser om, at det ikke er så nemt at finde et sted at bo, når det kun gælder fire måneder. Men som damen sagde: "You will find a place to stay, but it's probably going to take a while." Hvor lang tid "a while" er, ved jeg ikke, men forhåbentlig er jeg kommet på plads inden undervisningen starter.


Et lille glimt af South Campus, hvor jeg skal slå mine folder.


Maynooth by. Dette kryds er vist downtown.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar