Onsdag var der gang i den på campus. Det var dagen for den årlige Clubs and Societies Fair. Det går ud på, at der i forbindelse med universitetet er en masse sportsklubber og foreninger, som, afhængigt af antallet af medlemmer, får økonomisk støtte fra universitetet. Tilmelding til disse klubber og foreninger foregår til Clubs and Societies Fair. Det koster 2 euro at melde sig ind i en forening, og det anbefales at man ikke melder sig ind i mere end tre-fire foreninger pr. år. Foreningerne er ledet og kørt af de studerende selv og man bliver derfor opfordret til at involvere sig i de klubber man melder sig ind i.
Så onsdag var hele gymnastikhallen fyldt med boder, hvor man kunne melde sig ind i klubberne. Der var blandt andet the-foreningen, veganer-foreningen, fægtning, Harry Potter-foreningen (hvor man blandt andet spiller Quidditch - og nej, meldte mig ikke ind. Fortryder det en lille smule...). Jeg endte med at melde mig ind i International Society (som er en forening for udvekslingsstuderende. De arrangerer ture rundt i landet, filmaftener og fester), Rovers club (De er spejdere... Og Merete, de er arvtagerne til Outdoor Pursuits, fandt vi ud af) og endelig meldte jeg mig ind i volleyballklubben. Så har jeg da lidt at tage mig til :-)
 |
Clubs and Societies Fair |
Onsdag aften holdt Rovers lejrbål. Har egentlig meldt mig ind i klubben fordi jeg forestiller mig, at jeg igennem dem kan komme på nogle gode vandreture rundt i landet, men hvis der er spejderarbejde tager jeg det med i pakken... Tilbage til lejrbål. Gik derhen sammen med Heikki, en finsk fyr, der ligesom mig er på udkig efter vandreture, og ret tidligt fik jeg mine bange anelser bekræftet. (Nu bliver det lidt spejder-nørdet. Bær over med mig) Bålet skulle tændes i en halveret olietønde. Fint nok. Det foregik jo på campus, så man kan nok ikke forvente det store, men da de så begyndte at komme slæbende på pap og papir, var jeg lige ved at gå. Men altså de tændte op med papir og en optændingsblok og begyndte derefter at smide kviste på "bålet". Lidt senere kom der lidt kæppe på og det var det. Så kunne vi ellers gå i gang med at riste skumfiduser og senere ville der være snobrød. Heikki og jeg var ved at kaste op af grin; for man kan sgu ikke lave snobrød på et bål uden gløder. Hm... håber de overrasker positivt ved nærmere bekendtskab, for indtil videre er jeg ikke imponeret. Men i næste uge er der orientering på campus (sådan noget med kort og kompas, forestiller jeg mig) og næste uge igen skal vi lave pionerarbejde (= bygge ting ud af rafter, lave knob osv). Tvivler på at jeg gider komme...
Hej Betina
SvarSletJeg læser stadig med, men drøner lidt rundt og får ikke altid kommenteret, MEN må sige at jeg er lidt skuffet over Rovers - lyder slet ikke som Outdoor Pursuits Club. Jeg ville i hvert fald også være stået af på at binde knob og lign. Hmmm... Tror det er klogt at holde sig til Volley Ball
Lyder dog som om du får den fulde Maynooth experience med flere pub-besøg i ugens løb og fester med 150+ gæster. :-) Husk nu at tage en field trip ind på Caulfields for mig en dag :-)